Puha, i dag tænkte jeg faktisk over noget pudsigt, da jeg havde været til undervisning og sad og så på billederne.

For 18 år siden, var der en lille Sofie, på 3 år, der brændende ønskede, at gå til ridning. Hun begyndte på Hestelykken og har siden tilbragt mange timer der oppe, både i sadlen, ridelejr, parter, hjælper osv. Der er blevet redet mange ponyer og heste, der er blevet grædt og grinet samt kæmpet en kamp med, at lære, at ride…Hendes lillesøster begyndte også at ride og tilbragte ligeså meget tid deroppe og det var farmand der stod for skud, så han lavede et herrehold med 3. Halvleg..

MANGE ÅR SIDEN💙

Der gik så desværre så nogle år pga uddannelse osv, hvor hun ikke var deroppe..

Idag er det ca 8 mdr siden Sofie (jeg) sætte mine ben deroppe igen og nu sammen med den ene af mine heste, DV-hoppen, Athene , hvor vi får undervisning af den nuværende ejer, Dennis Holst.

I DAG 2020, SAMME STED😁

Jeg syntes det er fantastisk hyggeligt, at vende tilbage til mine barndomsrødder, mit andet hjem,  hvor der næsten stadig er mærker i barrieren, da den hest, jeg red og mig væltede dengang for mange år siden og jeg sad fast🙈🙈 tænk der er en kat deroppe nu efter de katte, der var der dengang.

I dag er det min supergroom, som er med, nu kan hun få revanche for alle de år, det var farmand, der stod for skud…

MIN SUPERGROOM💪

Nå men jeg blev lige lidt sentimental😢 Men det er bare fantastisk, at “vende” hjem🥰🥰