Jeg har tideligere skrevet om, hvordan jeg som Sofies mor og supergroom, er nærmeste smidt ind i hesteverden, der har virket skræmmende i MAAAANGE år.  Jeg begyndte jo, at lære den svære ridekunst på Sofies vallak Casper  (shire/connemara) og jeg er forsat den svære kamp, at finde ud af den ridekunst🤪🤪

 MIG OG BASSEMAND

I perioder går det bare den rigtige vej og pludselig fra den ene dag til den anden…. Ja – så går det ned ad👎👎Jeg har fundet ud af, at jo ældre man bliver jo flere spørgsmål stiller man til mange ting samt at ens hjerne, ihverfald min, jo ældre man bliver (45 år) kan man ikke altid holde styr på alle ting, har snakker jeg om; Holdning, schlenkvigning, tempo, den korrekte holdning, som rytter,  pisken i hånden, bomtræning osv osv HOLD DA OP…..så er det, det kikser for en som mig🤯🤯🤯

RIDER MED LAMMESKINDSADEL, FANTASTISK👏🏻👏🏻

,

Casper gør, som regel hvad han bliver bedt om, og han skal holdes igang, da han er en magelig hest, så når jeg er koncentret omkring min holdning, Ja, så skyder han da lige skuldren…Osv osv….forstår han slet ikke, hvad jeg vil stopper han op… Jeg ser hellere ikke så godt, især højre øje er jeg stærblind på, men det er ligesom om, at det kan han mærke, så han har tit redet mig.🥰Han er en fantastisk hest og han finder sig i mine særheder.

STORE HESTEDAG SIDSTE ÅR

Men nu har jeg sat mig for, at lære den der svære ridekunst, så må det koste blod – sved og tårer. Jeg kæmper videre og en dag, Ja, så får jeg vel knækket koden😉