Jeg har tit tænkt på, HVORNÅR ER MAN UDDDANNET HESTEEJER….
Jeg er Karina, den praktiske gris her på Birchgaarden og er blevet kastet ind i en verden, hvor hesten har stor en betydning.

Det er alt sammen Sofie, min datters skyld, og man må sige, at jeg mange gange ikke har haft et valg angående hestene, men har måtte gøre ting, som jeg aldrig havde prøvet før og havde jeg haft et valg, havde jeg måske “ Takket pænt nej”  

Hesten er et stort dyr, stærk og et flugtdyr, men jeg må sige, at de år ( ca 2018) og til nu, er jeg da vokset med opgaven… Jeg panikker ikke så let mere, kan bedre bevare roen og er uheldet ude, Ja, så er det måske ikke min skyld, at hesten eventuel bliver forskrækket…

som jeg sige, jeg må tisse i bukserne og så hyle bagefter…..

Jeg har prøvet at hesten løb med en, og ren refleks holder man jo fast, en hest, hvor den vender røven mod en osv… Jeg var mega nervøs i starten når jeg skulle gå med en hest, trække Sofie, når hun sad på hesten, når jeg skulle trailerlæsse en hest eller hente dem ind fra fold… Jeg har været så ræd, også for at fejle…været så nervøs for, at før noget forkert. Men som Sofie har sagt; Mor er du nervøs, kan hesten mærke det…. Og det er jo rigtigt nok…

Derfor  er jeg også blevet mere selvsikker og har styr på rimelig mange af tingene nu, da vi har hestene hjemme (4 stk) og jeg har det daglige ansvar samt selv tager de beslutninger omkring dem, som skal tages, når jeg er alene med dem…

Jeg finder avl og kåring, utrolig interessant, samt jeg har spurgt hestefolk og spørger stadig, hvis jeg er i tvivl…Jeg bliver aldrig færdig uddannet HESTEEJER, men jeg er vokset med opgaven og nyder hvert minut med disse fantastiske smukke væsner….

(Men krydser alligevel finger for, at vores avlshoppe, foler, når jeg ikke er alene hjemme, da det jo er HELT NYT for mig….🙏🙏)