IGÅR SKINNEDE SOLEN 😎

IGÅR SKINNEDE SOLEN 😎

26. september 2022 Af Birchgaarden

Igår skinnede solen på Birchgaarden, da vi var til hingstekåring med vores avlshingst i Frederiksborg hesteavls forening, for vi kørte hjem fra Fyn med en avlsgodkendt hingst i traileren for 2023.

 

Dagen startede rigtigt tideligt 4:50 ringede uret og da klokken var 06:00 kørte vi mod Fyns land…. Poseidon var rigtigt sød og stod rimelig pænt under hele køreturen. 🙌      Men fatter bare stadig ikke dem, som SKAL ligge helt oppe i røven af en trailer…🤦‍♀️

Nå men, vi må sige, at vi er ovenud tilfredse med lillemanden og at det åbenbart er en født springhest, vi har stående… For med Karakterne 8,5 i kapacitet og 8,5 i teknik, var han den med de højeste karakter i løs spring den dag💪

Endvidere fik han Karakterne ; 8888 – 78 – 888 og 8 i helhed, som udløste avlsgodkendelse for næste år 2023.  Vi er ikke gået ned i karakter, tværtimod er vi gået  to op og vi er langt fra færdige med udviklingen af lillemanden.

 

Vi blev ikke årets hingst, men det var heller ikke det, vi kom efter. Det er ikke det vi stræber efter, vi stræber efter nogle andre ting og værdier avlsmæssigt. Endvidere har vi planer med lillemanden, og fremtiden ser spændende ud…

Poseidon er måske ikke den størtste 3 1/2 års hingst, men han er tilgengæld den sporty type…og hans motto er;

Hellere lille og vågen end stor og doven….🤪🤪og samtid er han langt fra vokset færdig…

Nå – men endvidere løb Sofie med titlen som Dagens mønstre, 2. År i træk, da Finnerup og de andre Dommere, sagde at hun fremviste hesten på dagen, som gjorde dommerens arbejde “nemmere” og de ord luner gevaldigt meget.

 

Så alt i alt er vi mega stolte og glade over, at alt det arbejde vi lægger i Lillemanden lønner sig og at Sofies  træning i at mønstre også lønner sig… her må hun sender tanker og tak , til en gammel ræv i faget… vi fejrede det med bobler og romkugler og et godt selskab af alle de andre fredefolk..💙