Kursen er sat, mod Roskilde Dyreskue

Kursen er sat, mod Roskilde Dyreskue

4. april 2022 Af Birchgaarden

Så er fløjlshandskerne taget af og arbejds handskerne taget på.

Kursen er sat, og den peger mod Roskilde Dyreskue d. 26-29 maj og jeg glæder mig sådan til at komme på skue igen og denne gang for første gang med vores avlsgodkendte 3 års frederiksborghingst Toftagergårds Poseidon.

Vi har før være med, med vores DV hoppe Burgdorff Athene, men det var helt tilbage i 2019 og inden alt det her corona halløj. Så man går jo og er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå.

Athene til Roskilde Dyreskue 2019

Når men tilbage til start, nu når man skal til sådan et stort skue i flere dage, hvordan er det så nu lige at man kan få en 3 års til at stå snor lige og skarpt til en bestemt dato og tid? Jo altså der er nok mange der har deres egen måde at få deres klar på, men nu vil jeg fortælle jer hvordan jeg gør min klar.

Jeg har startet med ham her tilbage i vinters, hvor han bare fik lov til at gå nogle lange ture i skoven og på forskelligt terræn for at få en kondi og kilometer i ham.

En dejlig vinter morgen tur.

Her i Januar – Februar, har jeg starte ham op i let longe arbejde 2 gange om ugen, hvor at målet er at han kommer ned og får brugt sin ryg og bagpart korrekt, samt at han også får sat den rigtig muskel i halsen, så han ikke får lavet en stor underhals. Her har jeg prøvet at få indført en ugentlig skovtur eller løsspringning, men hvor at han havde tre dages arbejde og andre dage fri.

Her i Marts – April, har han kørt/køre han med 2-3 dags longe arbejde, og når tiden tillader det så også en tur i skoven, men nu når avlsæsonen er gået i gang har han et par dage hvor han bedækker og der laver han ikke så meget, da det tager meget hårdt på en hingst, at være hingst. Han bedækker naturlig og han kan sagtens tabe 100 kg på en bedækningsæson, så det er vigtig at han er i god form og huld. Så her er det også vigtig at han er dækket godt ind foder næssigt og får alt det grovfoder han kan æde og så får han også et kraftfoder så han kommer til at stå skarpt til skuet.

Han begynder at tage form.

Nu er planen bare at knokle på fra nu af og fortsætte det arbejde vi er igang med. Han skal op og igang med de 2-3 dages longearbejde igen og ellers bare ud på tur og få nogle gode oplevelser og indtryk.

For som vi siger her hjemme “Ud på tur, aldrig sur”.

Hold endelig øje med siden for fortsættelse følger 🙂