DA JEG VAR EN LILLE PIGE, som gik til ridning på den lokale rideskole, kunne jeg huske, at der altid kom en underviser fra et af vores nabolande og underviste de “store” piger i dressur…

Det var med en vis for for frygt, for den fremmede underviser, alle var altid stille og der var en vis disciplin…Kunne vi unger ikke tier eller sidde stille, blev vi smidt væk….🙀

Jeg fortalte altid vidt og bredt, om, ham den fremmede, som underviste, når jeg kom hjem.

IDAG BLEV DET SÅ MIN TUR….💪💪

Jeg har desværre ikke haft denne fantastiske mulighed før, men min gamle ridelære, fra dengang kontaktede mig for, at høre, om jeg vil ride hos HAM, “den  fremmede”. underviser idag… OG DET KUNNE JEG IK SIGE NEJ TIL..🤩

Det var faktisk lidt, som at skulle til eksamen, stå skoleret og hesten skulle bare skinne….(han vil jo nok være ligeglad..) , men støvlerne blev pudset og alt gjort klar til undervisning.

Må nok sige, at det var helt igennem fantastisk, at nu være den, som fik undervisning af ham, at sidde og lytte til, hvad han guide en til… og samtidig kunne vi snakke om “De gamle dage på rideskolen”.

Min frygt blev gjort til skamme… Han var ik så farlig… 🤣