ER JEG BANGE FOR HESTEN IDAG…..🥺🥺
Jeg har været inde på det før, i tideligere indlæg, men når man starter i en sen alder med heste og ridning og så bliver smidt for første gang som 46 årlige gammel kone, så sætter det sig.
Det har haft sat sig SÅ meget og blandet andet i min underbevidsthed, at jeg spekulerede på det, uden at jeg gjorde det bevist. Det lå og ulmede hele tiden og tanken om, at sætte mig på, på “Dumme Dumme” Casper, JA – så hylede jeg….
Men så tænkte jeg..Det kan ik være rigtigt, Du plejer, at gennemføre, hvad du sætter i hovedet og skal det her ødelægge det hele for dig…? Nej, men jeg valgte også, at følge min mavefornemmelse, om hvornår det var rigtigt, at gøre det. Jeg aftalte med min datter, at jeg var skulle op og skridt en omgang den ene vej og den anden vej i en lille volte, imedens hun gik ved siden af, og så bare sidde og mærke ham.
Siden blev omgangen til to osv og vi blev enig om, at det skulle være uden hans stofsadel. Det begyndte, at gå rigtigt godt, men det var ligesom alt det jeg havde lært på ham , er væk… så jeg er startet hel forfra… Jeg har travet lidt på ham, men er nået til den KONKLUTION, at Casper er lidt svær at danse med. Han er en tung og stærk hest, men har det bedste sind, men du skal rimelig kæmpe, for at få ham i gang og holde ham i gang… så jeg kæmpede og mistede gejsten, også fordi jeg hele tiden skulle være kontrollerende, her mener jeg; Blæser det, kommer der en traktor, løber katten hele tiden i siden, hvad laver naboen osv osv….Så mit focus har og er stadig væk lidt andre steder.
Men, det har hjulpet lidt, at være oppe og ride på vores unge DV hoppe, som bare gør, hvad hun bliver bedt om, da man ikke skal kæmpe med hende, samt jeg skridter Casper af hvergang vi har longeret, så har han ligesom bevaret sin friskhed og er fremad gående..
Jeg tager det stille og roligt, og jeg skal heldigvis ikke nå noget, bare samle på gode oplevelser. Men stadig væk, kan jeg føle angsten komme snigende, hvis jeg tænker for meget over det, eller “lægger” for meget mærke til tingene omkring mig, som jeg mener Casper skal blive bange for….
Jeg ved ikke om, jeg nogensinde slippe denne angst, men bare jeg må arbejde med det på min måde og i mit tempo, JA – SÅ skal det nok gå…. og så samler jeg på de gode oplevelser med Casper, Athene og så skal jeg da også op på et tidspunkt og ride vores hingst, når han begynder tilridningen fra næste år….
