JEG SKAL HUSKE, AT STOPPE OP OG TRÆKKE VEJRET…

Lige nu, syntes jeg der er for få timer i døgnet, tit når klokken er 19:30 så kunne jeg sove…min krop er træt 😴og jeg syntes det hele er lige tæt på….🙈Om 29 dage er vi flyttet, der er meget, der skal pakkes, ordnes, laves, og hestene, der er opstaldet, skal motioneres, lave foder, undervisning osv…

Sofie og Athene👍

Heldigvis har lillesøster Anne, der smutter tilbage til sin efterskole på onsdag, pakket hele sit værelset ned👍 Sofie og farmand jobber hver dag, og Sofie er også igang… Men jeg føler bare nu, at korthuset kan vælte….

Jeg ved, at jeg skal stoppe op og nyde , når jeg er hos hestene, og det gør jeg også…. og alligevel føler jeg mig presset på at skal hjem,  og få styr på det herhjemme…Når jeg har det sådan er jeg ikke mig selv… Jeg indrømmer blankt, at jeg stresser meget let, blir småsur og rigtig ked af det…jeg kan græde over ingenting, og så går det også ud over min ridning, da jeg føler jeg ikke slår til…😔og i de perioder skal jeg have AHA-oplevelser… jeg spekulerer over de dummeste ting…🤪

Skridter Mullepigen af🥰

Og ved siden af er det lidt angstprovokerende, at vi skal flytte på landejendom med hestene, have en eller to heste mere, tænk hvis jeg fejler….Jeg ved vi alle laver fejl, men alligevel…Så det godt, at Sofie, har styr på alt det der hest og jeg lærer stadig…👍Jeg glæder mig som et lille barn, det vi længe har snakket om, er blevet opfyldt…😍

Men hvorfor stresser jeg så, hvorfor nyder jeg ikke nuet, glæder mig til det der kommer og lader tingene ske….Vi fejler alle og vi lærer alle hver dag..🌸🌸

Casper og mig skridter en tur😁

Jeg ved det ikke har så meget med hest og ridnig, at gøre…Men jeg skulle lige lette hjertet🙏❤️ Tak for i lyttet med😉😉 karina johannesen, sofie’s mor.